Alt du skal vide om den nye Nokia 3310

0
838

Hvis du tænker på Nokia 3310 med en nostalgisk fornemmelse i maven, så er du sikkert en af dem, der blev begejstrede over relanceringen af den gamle kending tidligere i år. Den første udgave af den ikoniske telefon udkom helt tilbage i år 2000, og siden da har det været en yderst populær telefon med noget mindende om en kultstatus. Den var kendt for sine enorme holdbarhed og batterilevetid uden lige, og derfor har den været genstand for mange jokes og vittigheder rundt omkring i internettets afkroge. Der var jo næsten tale om en skudsikker telefon. Den nye udgave minder på mange måder om sin forgænger, men blandt andet designet er blevet moderniseret. Kanterne er ergonomisk afrundede, skærmen er blevet farverig, og så slår den faktisk sin forgænger på flere punkter. Det kan dog slås fast med det samme, at der ikke er tale om en smartphone. Simpliciteten er stadig en af kærneværdierne, og derfor må den ikke sammenlignes med din nye iOS- eller Androidtelefon.

Et farverigt pust

Den gamle Nokia 3310 var ikke synderligt farverig. Skærmen var monokrom i sort og hvid, og så kom den kun i én farve. Ganske vist var det muligt at købe forskellige farverige covers hos den lokale telebutik eller i supermarkedet, men det var ikke altid lige let at få disse til at sidde ordentligt fast. Da telefonen blev relanceret tidligere i år, havde den fået en tur gennem farvepaletten. Den nye Nokia 3310 kommer nemlig i hele fire farver, og der er derfor noget for enhver smag. Du kan få en model i enten rød eller solskinsgul med en flot og blank finish, men du har også mulighed for at vælge en flot sølvgrå eller den ikoniske mørkeblå farve, der begge har en flot mat overflade. Det er dog ikke kun selve telefonen, der har fået et farverigt pift. Den 2,4” store skærm er også blevet moderniseret, og derfor viser den selvfølgelig et væld af farver. Skærmen er desuden udformet på en sådan måde, at den står klart og tydeligt på en solskinsrig dag, så det let kan læses, hvad der står på skærmen.

Lad din powerbank blive derhjemme

Batterilevetiden var især en af de ting, der gjorde den første model kendt. Den kunne holde strøm i flere dage på blot en enkelt opladning. Dette går igen hos den nye version, og trods farveskærmen har den en endnu bedre batterilevetid end sin forgænger. En opladning kan give op til en måneds strøm på telefonen, og derfor skal du glemme alt om opladere og powerbanks, når du er på farten. Det er en imponerende lang levetid, taget i betragtning at du både kan høre musik og tage billeder med den nye Nokia 3310, hvilket ikke var muligt med den første udgave.

Den nye model giver dig også mulighed for at gå på internettet – i et begrænset omfang vel at mærke. Du skal ikke forvente at kunne tilgå tunge hjemmeside, men du har mulighed for eksempelvis at tjekke dine notifikationer på Facebook i ny og næ. Måske synes det lidt sjovt, at den gamle kending relanceres i en tid, hvor smartphones nærmest er allemandseje, men for nogle vil de give rigtig god mening at købe en Nokia 3310. Det gælder især dem, der sidder med øjnene limet til deres smartphone døgnet rundt samt dem, der blot ønsker en simpel telefon. Læs mere omkring den nye Nokia 3310 her.