Guide til din efterårsvandretur

0
651

Overvejer du at tage ud og vandre i den danske natur i efterårsmånederne? Og er du i tvivl om, hvad du skal tage på? Så er du kommet til det rette sted. Herunder vil jeg gennemgå, hvad der er vigtigt at medbringe, når du skal ud at vandre.

Uundværligt outdoor-tøj til vandreturen

Jeg har efterhånden vandret i mange år. Med erfaring kommer også en viden om, hvilken beklædning der er bedst i alle former for vejr. Efteråret i Danmark kan skifte fra dag til dag: det kan være høj sol og 15°C om lørdagen, og så kan søndag pludselig dykke til 5°C. Det er en kunst at finde balancen mellem at kunne holde varmen og samtidig transportere varme fra kroppen.

Der er nogle få ting, jeg altid har med, når jeg er ude og nyde Danmark i min fritid. Jeg vil altid anbefale, at du undgår tøj af bomuld og denim. Det holder nemlig på fugt. De bedste materialer er uld og syntetiske stoffer, såsom nylon og polyester. Dit tøj skal holde dig varm, men samtidig være åndbart.

Lag, lag, lag!

Som udgangspunkt handler det om de rigtige lag tøj i en bestemt rækkefølge.

Det inderste lag (det første, du tager på) skal holde dig varm og regulere din kropstemperatur. En T-shirt i polyester er oplagt, fordi den tørrer hurtigt og holder kroppen tør. Og hvis nu solen kommer frem, og det bliver varmt, kan du altid smide de yderste lag.

Det næste lag er midten af lagene på overkroppen. Formålet er at holde dig varmere, samt give din krop mulighed for at ånde. En pullover eller trøje med lange ærmer i polyester vil være ideel. Hvis det er en koldere dag, vil jeg anbefale, at du tager en vest på. På den måde holder du dig varm på kroppen, mens dine arme får lidt mere luft.

En shell-jakke er perfekt som det yderste lag. Den beskytter dig mod vind og vejr. Den er ikke 100% vandtæt, men kan ofte beskytte mod en smule regn. Hvis det står ned i stænger, vil jeg tage et regnsæt med. Det er intet som kan slå regnen lige så godt som et ordentligt sæt regntøj. Jeg vil anbefale, at du køber et, hvor syningerne er limet. Jeg har før haft købt en regnjakke, hvor syningerne ikke var limet. Jeg endte med at blive våd på skuldrene, fordi syningerne ikke sluttede helt tæt.

Fodtøj til vandreture

Når det kommer til sko, kommer det an på, hvor du skal vandre, og hvordan vejret er. Jeg bruger altid uldsokker i mine sko, fordi de regulerer temperaturen på mine fødder og transporterer sveden væk. Når jeg vandrer om efteråret, er der stor chance for at støde ind i noget regnvejr. Det kan ødelægge hele min vandretur, hvis jeg har kolde og våde tæer 30 minutter inde. Derfor prioriterer jeg at bruge vandtætte vandrestøvler om efteråret.

Mine favorit vandrestøvler er fra Merrell sko. Faktisk er stort set alt mit fodtøj til udendørs aktiviteter fra Merrell. For mig er det vigtigt at have et par ordentlige vandrestøvler i god kvalitet. De skal støtte op om mine ankler og have et godt greb i terrænet. Hvis du leder efter et par gode vandresko, sandaler eller støvler, kan jeg varmt rekommandere, at du kigger på deres styles.

Efter at have prøvet mig frem med diverse fodtøj og påklædning, vil jeg dele mine erfaringer med jer. Så undgår du at stå i samme situation, som jeg har gjort utallige gange. Jeg håber, at du har fundet lidt inspiration til din påklædning til næste vandretur i den danske natur.