Slip for motionscenter – træn derhjemme

0
505

Hjemmetræning er en undervurderet træningsform. Det er ikke alle mennesker, der er lige glade for motionscentrene. Men der er heldigvis en løsning for alle. Der er mange fordele ved hjemmetræning, og du kan få lige så meget ud af træningen derhjemme, som du kan i det lokale fitnesscenter. Kig med her, og få nogle gode råd til, hvilke redskaber der er gode at have og hvorfor.

Det bedste redskab til hjemmetræningen

Det kan godt være lidt hård at ligge på gulvet, og derfor er en træningsmåtte det første step til den perfekte træning i hjemmet. De kan fås i forskellige tykkelser, så det er godt at overveje, hvad man ønsker fra sin træning.

Nogle gode øvelser på en træningsmåtte er selvfølgelig klassikerne: mavebøjninger, armbøjninger og planken. Hvis man ønsker større smidighed, kan man prøve at kaste sig ud i yoga eller pilates, hvilket også er afslappende for krop og sjæl.

Den moderne vægt

Alle kender til håndvægt, men har du hørt om kettlebells? Det er også en form for håndvægt, dog har den mange flere funktioner og muligheder grundet dens anderledes opbygning. Sammen med en træningsmåtte, kan du lave nogle super fede øvelser.

Man kan for eksempel lave squats med en kettlebell, så man øger presset en smule, i forhold til at gøre det uden vægt på. Det samme kan man gøre med lunges. Fordele ved hjemmetræning med måtte og kettlebell er, at det ikke fylder særlig meget, hvilket er et stort plus, hvis man eksempelvis bor i lejlighed.

Tag denne træningsform med alle steder

Du har måske set de farverige gummibånd før. Træningselastikker kan bruges til utallige øvelser, og du kan sagtens styrke hele kroppen med denne lille fætter. Udover at de ikke fylder noget, er det også et fantastisk redskab, hvis man har tendens til at få skader.

Elastikkerne findes i forskellige længder og hårdheder. Har man med en kort en at gøre, kan man placere elastikken rundt om benene, kan man lave nogle fede øvelser, der styrker lår og baller. Med de længere, kan man lave armøvelser.

Der er mange fordele ved hjemmetræning, blandt andet at det ikke kræver meget plads. Elastikkerne kan man have med i kufferten, når man skal på ferie. Hvis man ikke lider under pladsmangel, kan man med fordel investere i lidt større maskiner som eksempelvis en romaskine eller en træningscykel.